Balance i økonomien - hvad er det egentlig?

Jeg har flere gange hæftet mig ved at ledende personer i Brøndby har talt om at der skal være balance i økonomien. Det lyder jo rigtigt fornuftigt - med hvad vil det egentlig sige? Er det en pæn måde at sige at vi drosler ned for ambitionerne? Eller hvad betyder det helt præcist?

Jeg har i første omgang forstået det således at det handlede om 2 ting: 1) Få styr på lønomkostningerne som var gået amok og så få kickstartet indtægterne igen. 2) Få styr på indtægtssiden. De fleste vil være enige om at Brøndby har et fornuftigt potentiale til at have - i hvert fald indtægter i top 2 fra ordinær drift - det vil i denne sammenhæng sige indtægter som ikke kommer fra badeland, spillersalg og deltagelse i europæisk fodbold. Men er det nu også rigtigt?

 

alle beløb er i millioner kroner.

Regneark er jo taknemmelige. Men har for sjovt forsøgt at smide nogle tal ind i et regneark. De er groft lånt fra Brøndbys regnskaber igennem årene. I 2013 ligner det at Brøndbys omsætning havner omkring 100 mio. Jeg har indlagt en forventning om at Brøndby i takt med at man konsolidere sig i toppen af dansk fodbold langsomt men sikkert vil kunne hæve sin indtægter.

Per Rud har også nævnt at vi har superligaens næsthøjeste spiller budget - og jeg har indlagt min personlige forventning om at man vil forsøge at gå efter 100 mio i løbet de næste par år. Uden ekstra ordinære indtægter vil Brøndby således formøble penge hvert eneste år. I alt 320 mio kroner over de næste 10 år.

Man kan spørge sig selv om det er en fodboldklub med økonomien i balance? NEJ, vil jeg hævde.

I mit næste eksempel har jeg taget udgangspunkt i overstående økonomi - og forsøgt at lægge ind at der også er mulighed for at opnå og opsøge ekstraordinære indtægter jeg har fra 2014 lagt spillersalg ind på 20 mio kroner per år. Det er vel en stjerne spiller. Eller 2-3 gode spillere.  Samtidigt har jeg indlagt at Brøndby er en klub i top 2-3 stykker og derfor vil have mulighed for at tjene penge ved europæisk fodbold.



 

som man kan se har det en kraftig påvirkning af virksomhedens resultat. I stedet for at formøbler 320 mio kroner over 10 år er der nu et lille overskud på 20 mio kroner i samme periode. Er det en økonomi i balance? Det er nok svært at sige noget sikkert om. Men på en eller anden måde skal Brøndby hente et stort antal millioner ved enten deltagelse i Europa eller salg af spillere - og formentlig med en kombination af begge dele. 

Tager man til sidst en mere ekstrem model. Indtægterne har samme udvikling i de tidligere eksempler. Men Brøndby har besluttet at indgå i et kapløb med fck om at have det størst mulige spillerbudget. Jeg har ladet spillerbudget stige jævnt til 170 mio over de næste 10 år. Uden ekstraordinære indtægter vil det give et negativt resultat på 600 mio kroner.


 

På de ekstra ordinære indtægter har jeg forsøgt at tage højde for at et højere spillerbudget vil forøge chancerne for et mesterskab og dermed for adgang til Champions League deltagelse. Lad os tage den bagvendt. Præmissen for denne model er i balance er at man hvert år kan sælge spillere og at man 2 gange i løbet af de næste 10 år kommer i Champions League gruppespillet og at man spiller med i europæisk fodbold hvert år. I dette eksempel er økonomien næsten i balance med et lille underskud på 30 mio over 10 år.

Konklusionen er nok at investering i fodbold er en højrisiko forretning, uanset om du har en konservativ eller en aggressiv tilgang til markedet. Udfordringen er formentlig at selv 170 mio spillerbudget ikke vil være nok til at slå fck ud, de vil også reagere og sikre deres forretning og investering ved at øge spillerbudgettet.

For en god ordens skyld på jeg hellere nævne at dette er en ultra-forsimplet fremstilling. Der blandt andet ikke tager højde for cashflow og afskrivninger. Derfor er der heller ikke taget højde for at spillersalg bogføringsmæssigt skal fratrækkes restafskrivninger inden det bogføres - det skal ses som en nettofortjeneste ved spillersalg.